I tidernes morgen for 7.000 år siden boede vores forfædre og mødre i pagt med naturen ved de danske fjorde, hvor de levede af himlens fugle, skovens dyr og planter samt fjordens og havets rige liv af muslinger, fisk, sæler og andre dyr.
I Vedbæk, nord for København, har man fundet en række velbevarede skeletter fra den tid, og i OURD – Månens Søn bliver disse gravfund levendegjort. Vi følger hovedpersonernes dramatiske tilværelse, som det kunne have foregået, fyldt med godt og ondt, kærlighed og had, liv og død.
En poetisk og nærværende rejse ind i en verden, hvor ånderne er nærværende, klanlove bestemmer skæbnen, og månens rytme er livets puls.
Handlingen udspiller sig ved et netværk af fjorde og sunde i det forhistoriske Danmark — Vindfjorden, Hvalfjorden, Hjortefjorden, Nøddefjorden. Klanerne lever i pagt med landskabet, styret af årstider, åndernes velvilje og månens uforudsigelige nåde.
Illustrationerne i bogen — udført af Søren Tomas — giver liv til dette fortabte landskab. Kortet her er tegnet direkte fra bogens sider: en verden skabt i blæk, fra de forfædres hænder, der aldrig kendte et navn for det, de elskede.
Bukken var let at følge, men pludselig forsvandt sporene ud i sivbæltet, der omgav den lille sø. Ourd smed buen og pilekoggeret fra sig og kastede sig ud mellem dunhammere og andemad. Da vandet nåede ham til midt på livet, åbnede sivene sig, og han så den døende buk kæmpe sig frem gennem vandet, stadig med det mægtige gevir stolt hævet. Han gav sig til at svømme efter sit bytte. Han halede hastigt ind på den udmattede buk, der prustede og gispede. Dyrets bagparti var nu inden for rækkevidde, så han greb ud og borede fingrene dybt ind i den våde pels, hvorefter han halede sig videre op på dets ryg.